Tolv frosne pizzaer — pepperoni, salami og deep-pan fra discountmærker, supermarkedernes egne mærker og kendte brands — er bagt færdige og vurderet på bund, ost, pølse og helhed. Konklusion: Sallings Princip pepperoni vandt med et næsten hjemmelavet, napolitansk præg og en ost, der faktisk smagte af ost.
Panelets klare favorit — den ligner mest en napolitansk pizza med flotte leopardpletter, og osten smager faktisk af ost frem for smelteplast. Råvarerne smager af noget, og med lidt ekstra topping kunne den sagtens gå for hjemmelavet.
Panelets klare favorit — den ligner mest en napolitansk pizza med flotte leopardpletter, og osten smager faktisk af ost frem for smelteplast. Råvarerne smager af noget, og med lidt ekstra topping kunne den sagtens gå for hjemmelavet.
En luftig, veludviklet bund, der smager rent af gærdej og mel — for en frysepizza rigtig god. Panelet savner blot lidt mere bid og karakter i selve pølsen.
Rustik og lidt ujævn i formen, som var den lavet med kærlig hånd derhjemme. En af de få, hvor pølsen faktisk smager af pølse og helheden virker hjemmelavet frem for fabriksproduceret; panelet gættede endda på, at den kunne være økologisk.
En klassisk amerikansk deep-pan med tykke røde pepperoni — dejlig 'snasket' på den fede måde. Den er større end den anden deep-pan, så prisen taget i betragtning kalder panelet den et fornuftigt alternativ.
En ægte deep-pan med 'American feeling' — mest sig selv frem for italiensk, men slet ikke dårlig. Panelet ville gerne have haft ekstra sovs og ost, men fremhæver den som perfekt til en tømmermandsdag.
Ser lovende ud på bundkvaliteten, men skuffer en anelse ved nærmere smag. Solid uden helt at nå op til de bedste i testen.
Osten skuffer — den ligner og smager mest af gummiagtig 'legetøjsost'. Der er en let chili, som berettiger 'piccante', men helheden er lidt ujævn og smager en smule fersk af kød.
Bunden er bagt pænt med fine leopardpletter og en anelse bedre crust, men grøntsagerne trækker ned — de store stykker peberfrugt og squash bliver vandede som en våd karklud oven på pizzaen. Uden dem kunne den have stået stærkere.
Ostens smeltning og pepperonien ser fine ud, men smagen er meget jævn — pølsen forsvinder i baggrunden og bliver mest tekstur. Ingen stor kogekunst, men bunden smager ikke skidt, og panelet kunne godt spise den.
En smule smagsløs, og bunden læner sig op ad den klassiske, tynde kiksebund. Panelet oplever den mest som netop det — kiks frem for en rigtig pizzabund.
Præcis den slags tynde kiksebund helt ud til kanten, som panelet forbinder med det værste ved frysepizza. Toppingen smager næsten ikke af noget — man kan knap mærke pølsen — og det eneste, der trækker op, er, at der visuelt er rigeligt pølse på.
Ideen er god — parmesan og pølse — men udførelsen skuffer helt. Al energien er lagt i toppen, mens bunden er blevet glemt, og resultatet virker mest prætentiøst uden at lykkes.
Har du set en ny vare i supermarkedet, eller er der en klassiker, du synes vi skal teste? Send os dit forslag – vi bruger seernes idéer, når vi planlægger kommende tests.