Elleve italienske rødvine under 100 kr. smagt igennem – med vægt på klassiske druer som Barbera. Bedømt på duft, frugt, syre, tanin, balance og drikkelighed. To vine delte toppen og blev begge testvindere: Roberto Sarotto Barbera d'Asti (SuperBrugsen) og Villa Dierico Barbera d'Alba (Brugsen). Bedst til prisen blev Lidls Maestro de Pigo Primitivo.
Har det typiske lidt jordede, bitre præg, men mere afbalanceret i frugten end flere af de andre. Falder måske en anelse hurtigt ud af smagen, men er ellers virkelig balanceret og et meget lækkert glas med en sødelig frugt, mange vil kunne lide. Flot pakket ind og god til fx en pasta med ost og pølse; mangler blot lidt smagslængde og intensitet for at nå helt til tops.
Relativt lys, men med en sitrende intensitet i næsen af bitre tranebær og kirsebær – næsten skarpt, på den bedste måde. God høj syre med kvalitet bag, og en længde og eftersmag, der virkelig træder i karakter. Strammere og mere rank end den anden topvin, men kvalitetsmæssigt på samme høje niveau inden for 100-kroners-skalaen.
Lettere i farven og med en sjov næse af nærmest appelsinskal og rød frugt, der giver julebords-associationer. Meget høj intensitet – smager af rigtig meget – men elegant sammensat med syre og friskhed, så den er sjovere at drikke end flere af de mørkere. Et godt bud for dem, der kan lide moden frugt i rødvin, og skal serveres godt kølig.
Har det typiske lidt jordede, bitre præg, men mere afbalanceret i frugten end flere af de andre. Falder måske en anelse hurtigt ud af smagen, men er ellers virkelig balanceret og et meget lækkert glas med en sødelig frugt, mange vil kunne lide. Flot pakket ind og god til fx en pasta med ost og pølse; mangler blot lidt smagslængde og intensitet for at nå helt til tops.
Relativt lys, men med en sitrende intensitet i næsen af bitre tranebær og kirsebær – næsten skarpt, på den bedste måde. God høj syre med kvalitet bag, og en længde og eftersmag, der virkelig træder i karakter. Strammere og mere rank end den anden topvin, men kvalitetsmæssigt på samme høje niveau inden for 100-kroners-skalaen.
Lettere i farven og med en sjov næse af nærmest appelsinskal og rød frugt, der giver julebords-associationer. Meget høj intensitet – smager af rigtig meget – men elegant sammensat med syre og friskhed, så den er sjovere at drikke end flere af de mørkere. Et godt bud for dem, der kan lide moden frugt i rødvin, og skal serveres godt kølig.
Ligger i det lidt sødeligere frugtunivers med tørrede bær mod rød frugt, masser af syre og en del tanin – skruet godt op på alle punkter uden at være overgjort eller smadret. Ikke elegant vin, men den kan noget i sin kategori og giver meget for pengene.
Lys i farven med et let orange-bronze skær i kanten, som er typisk for Nebbiolo, og masser af tanin sammen med tørrede blomster og roser. Et fint, karakteristisk Nebbiolo-glas til under 100 kr med netop den tørhed, stilen skal have – dog ikke et stort Nebbiolo.
En vin med en let tørret, næsten metallisk duft, som vi også finder i flere af de andre vine i testen. Vi er imponerede over intensiteten og den gode syre og friskhed. Frugtsmagen er dog lidt ensidig, og vi savner mere kompleksitet i aromaerne, der især leder tankerne hen på modne jordbær og lidt kirsebær. Alt i alt et fint glas rødvin, som ender på 6/10.
Ligger i det søde, rødfrugtede univers uden den bitre jordtone, med en lys farve og et frugtigt, saftigt udtryk. Kølig og let – en decideret terrassevin, man kan drikke meget af. Et dejligt glas.
Mørkere i både farve og duft, med masser af syre og sødelige, tørrede frugtaromaer i stil med en appassimento/ripasso. Men der er for meget af det hele og intet elegant over den. Et fint glas i sin kategori, men klart bedst til mad – ubehagelig at drikke alene.
Ret lys i farven med den karakteristiske, blodige jordduft og -smag samt et modent, indtørret rosinagtigt præg og lidt tørret, moden frugt. Smager godt og bredt tiltalende, fx til en lille pastaret, men er ret 'middle of the road' i kvalitet inden for 100 kr.
Mere neutral og anonym i duften, men med godt drøn på syre og tanin og fine ting i struktur. Halter på aromaerne og mangler friskhed, så den falder lidt igennem på drikkeligheden – muligvis et godt madmatch, men ikke en, man får lyst til et ekstra glas af. En middelkarakter.
Moden frugt og en egentlig velbalanceret duft med mineralitet og urter, men mangler lidt friskhed og en løftende afslutning. En bitterhed lige over kanten får den til at falde lidt sammen, og tanninen mangler opbakning fra syre og elegance. Tørrer munden meget ud – en ærgerlig, ikke særlig rar afslutning på smagen.
Har du set en ny vare i supermarkedet, eller er der en klassiker, du synes vi skal teste? Send os dit forslag – vi bruger seernes idéer, når vi planlægger kommende tests.